Love for Skælskør Billard Club - SBC 76

 

  1. Navn.

Klubbens navn er Skælskør billard Club, forkortet SBC 76, klubbens hjemsted er skælskør skole, Gammelgade 10, 4230 skælskør.

 

  1. Formål.

Klubbens formål er at fremme interessen for billardspillet bla. Ved at afholdelse af turneringer, der udskrives af DDBU, det er desuden formålet at fremme kammeratskabet mellem klubbens medlemmer.

 

  1. Medlemskriterium.

Som medlem kan optages enhver person, mand eller kvinde, anmodning om optagelse skal ske til et bestyrelsesmedlem, og godkendes af bestyrelsen ved førstkommende bestyrelsesmøde af mindst 4 bestyrelsesmedlemmer.

 

  1. Kontingent.

Ved optagelse i klubben spilles gratis til den først kommende 1. i en måned, personer

Under 21 betaler kontingent 1 gang årligt, beløb fastsættes på den årlige generalforsamling, pensionister, efterlønnere sociale pensionister samt senior betaler kontingent 2 gange årligt kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling med mindre særlige forhold gør sig gældende, ved manglende betaling spærres medlemmet fra deltagelse i alle klubbens turneringer også eksterne samt klubaftner, til kontingentet er betalt, hvis medlemmet ikke betaler bliver medlemmet ekskluderet fra klubben samt indberettet til DDBU og bliver spærret for indmeldelse i andre klubber.

 

  1. Udmeldelse.

Udmeldelse skal ske skriftligt til klubben, og kontingent for indeværende sæson skal være betalt.

 

  1. Generalforsamling.

Ordinær generalforsamling afholdes hver år medio april måned, indkaldelsen sker med 14 dages varsel, ved annoncering i Ugeavisen eller ved skriftlig meddelelse til hvert medlem.

 

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

Generalforsamlingen er beslutnings dygtig ved de fremmødte.

 

På generalforsamlingens dagsorden behandles følgende.

Punkt 1. Valg af dirigent.

Punkt 2. Formandens beretning.

Punkt 3. Turneringslederens beretning.

Punkt 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Punkt 5. Fastsættelse af kontingent.

Punkt 6. Indkommende forslag

Punkt 7. Valg til bestyrelsen.

Punkt 7a. Valg af suppleanter.

Punkt 8. Valg af revisorer.

Punkt 8a. Valg af revisor suppleant.

Punkt 9. Evt.

 

Afgørelser træffes ved almindeligt flertal, ved vedtægts ændringer dog med 2/3 af fe frem mødte

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, de vælges for 2 år ad gangen, formand og kasserer vælges på generalforsamlingen, der vælges 2 revisorer som afgår hvert år og som kan genvælges, såvel bestyrelse samt revisorer kan supplere sig mellem 2 ordinære generalforsamlinger, til ekstra ordinær generalforsamling kan indkaldes hvis 1/3 af medlemmerne ønsker det, bestyrelsen kan også indkalde til ekstraordinær generalforsamling hvis de finder det nødvendigt, indvarsling som til ordinær generalforsamling.

 

Indkommende forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

  1. Lån.

Klubben kan ikke oprette nye lån, eller køb af ting over 5000,00, udover de til den normale drift, svarende med mindre dette er vedtaget på generalforsamlingen.

 

  1. Overtrædelser.

Bestyrelsen kan såfremt den finder det påkrævet, sætte et medlem i karantæne indtil den først kommende generalforsamling, hvor der tages stilling til det pågældende tilfælde, medlemmerne er pligtige til at rette sig efter det af bestyrelsen udfærdigede ordensreglement.

 

  1. Opløsning.

Opløsning af Skælskør Billard Club kan kun ske på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, hvor mindst 2/3 af de frem mødte medlemmer HVER gang stemmer for, en evt. formue skal gå til DDBU’s ungdoms arbejde, hvorimod klubbens myndige medlemmer hæfter solidarisk for evt. gæld som klubben måtte have ved en opløsning efter bohave er afviklet.

 

  1. Særlige forhold

Indtræffer der tilstande der ikke er forudsat i disse love, er bestyrelsen berettiget til at handle efter bedste skøn.

 

 

Vedtaget på generalforsamling 13-04-2012 paragraf 4 ændret April 2016 pkt.7 ændret på generalforsamling 27-04-2017